KLIMATIPS

KLIMATIPS


BLIV KLOGERE PÅ, HVORDAN DU PASSER GODT PÅ JORDEN.


Vi mennesker bruger mere og mere energi, og det udleder rigtig meget CO2e. En dansker udleder faktisk i gennemsnit 17 ton CO2e om året. Det gør klimaet varmere og påvirker vores fremtid på Jorden. Men der er heldigvis mange ting, du selv kan gøre for at passe godt på klimaet og udlede mindre CO2e.


Her får du 13 tips til hvordan du kommer i gang.


TAG CYKLEN TIL SKOLE

Det er godt for klimaet når du tager cyklen til skole i stedet for at blive kørt i bil. Hvis du cykler 2 km til skolen hver dag, sparer du jorden for 90 kg CO2e om året.

SORTÈR DIT SKRALD

Hvis du hjælper med at sortere jeres skrald derhjemme, så kan I spare næsten 300 kg CO2e om året! Du sparer især CO2e når du sortere jeres metal. 



UNDGÅ AT LÆGGE DIT TØJ TIL VASK, FØR DET ER BESKIDT

Tøj bliver slidt af at blive vasket, så læg kun tøj i vasketøjskurven, der er beskidt eller lugter. Hvis du undgår en fuld vaskemaskine om ugen, vil du spare 3 kg CO2e om året på vasken og oven i det behøver du ikke købe lige så meget nyt tøj, fordi det ikke bliver så slidt.



TAG BILEN I STEDET FOR FLYET PÅ NÆSTE FAMILIE FERIE

Tager din familie på bilferie i Europa i stedet for en flyvetur til Thailand, kan I spare op til 5 ton CO2e pr. person bare på den ene tur.


TAG KORTE OG KØLIGE BADE

Tager du et køligt bad på 10 min i stedet for et meget varmt bad på 20 min, vil du spare næsten 50 kg CO2e om året.

STREAM MUSIK UDEN VIDEO

Hører du musik i én time om dagen på fx spotify, udleder det kun ca. 2 kg CO2e om året. Hører du i stedet musikken på youtube med video, udleder det næsten 50 kg CO2e. Så sluk for videoen, hvis du alligevel ikke ser på den.


SPIS MASSER AF FRUGT OG GRØNTSAGER

Kød udleder meget mere CO2e end grøntsager og bønner. Fx udleder oksekød 35 kg CO2e for hvert kilo kød, og kylling og gris 3 kg CO2e for hvert kg kød. Næsten alle grøntsager og bønner udleder højst 1 kg CO2e for hvert kilo grønt. Så put flest grøntsager og bønner på din tallerken.

DEL DINE TING MED VENNERNE

Du ønsker dig nok mange nye ting og sager. Desværre ender mange ting med ikke at blive brugt. Hør om du kan låne det du ønsker dig af en ven først. Hvis det derefter stadig er noget du synes er spændende, så kan du ønske dig det eller måske købe det brugt.

VÆLG ET LILLE KÆLEDYR

Hvis du får lov til at få et dyr af dine forældre, så se om du kan vælge et lille kæledyr. De store dyr som hunde og katte spiser meget og spiser ofte foder lavet af kød. Små dyr som kaniner og marsvin spiser mindre og kan spise familiens grøntsagsrester. Vælger du en kanin i stedet for en stor hund kan du spare 1 ton CO2e om året.

ØNSK DIG EN BRUGT MOBILTELEFON NÆSTE GANG

Du ønsker dig nok mange nye ting og sager. Desværre ender mange ting med ikke at blive brugt.


En ny mobil udleder op til 150 kg CO2e. Så prøv at bruge din mobil så længe den virker før du ønsker dig en ny. Når den gamle går i stykker, så ønsk dig en brugt


KØB GENBRUG

Mange af de ting du godt kunne tænke dig, kan du sagtens købe brugt. Fx er det let at finde legetøj, rulleskøjter, mobiltelefoner, høretelefoner osv brugt. Så sparer du både på dine lommepenge og på CO2e.




LAD VÆRE MED AT BEGYNDE AT RYGE

Rygning udleder op til 100 kg CO2e om året, og så er det meget usundt for din krop. Så lad være med at begynde at ryge og spar kloden for CO2e og din krop for giftige partikler.